180512

Læderjakke Zara Sweatshirt Soulland Bukser Jil Sander Støvler Camilla skovgaard

Et lille snapshot fra tidligere i dag, hvor jeg var ude at nyde solen, med en tur rundt om søerne med min kæreste. Han nåede lige at være på besøg i et halvt døgn, før vi begge måtte tilbage til eksamen igen. Skidt. På mandag afleverer jeg og min gruppe den opgave, vi har arbejdet på i snart to måneder nu – så venter kun det mundtlige forsvar. Glæder mig til at komme tilbage til mit liv igen.  

Posted in Dagens | Leave a comment

Post Modern Me

Eksamensperioder må forsødes med nyt tøj, sådan er det. Jeg har længe ønsket mig ‘French kissing in the U.S.A’-sweaten fra Zoe Karssen, indtil jeg faldt over denne Soulland. Fra første gang jeg så den, vidste jeg, at den måtte blive min. 

I dag er en dag af mange glæder. Ikke nok med en ganske ny Soulland sweat, i dag har jeg fået min første af eksamenskarakterne – og det gik rigtig godt. Det er fantastisk når hårdt arbejde giver pote, det gør sliddet det hele værd. 

Hav en dejlig aften derude.

Posted in Life, New in | Leave a comment

Aftenstund på Nørrebro

Det startede med en kop kaffe og en gåtur rundt om søerne med min veninde Julie. Før vi vidste af det, var vi endt på Kind of Blue på Ravnsborggade til intim koncert med Mathilde Falch. Jeg kendte ikke hendes musik på forhånd, men havde fået det anbefalet af en veninde, som kender hende. Hun har netop etableret eget pladeselskab, ‘Just for the Record’ og udgav for 3 måneder siden sin debutplade, ‘Lad mig gå fri’. Pladen er indspillet på dansk, og er en fin blanding af noget meget umiddelbart og upoleret. Lyden bringer mine tanker tilbage på Lars H.U.G. og tekstenerne er meget let tilgængelige. Jeg vil uden tvivl holde øje med hende, tror hun har en interessant musikalsk fremtid.

Det var mit første visit til Kind of Blue. Lidt af en fejl, da det siges at være Nørrebros bedste bar. Baren er intim og emmer af personlighed. De har et godt udvalg af specialøl og hver mandag spilles der op til tonerne af live jazz-musik. Jeg fornemmer at et nyt stamsted kan have set dagens lys i Kind of Blue.  

Jeg ærger mig ofte over at jeg ikke får udnyttet alle de kulturelle tilbud København kan byde på. Det er sådan en nem løsning at blive hjemme, men man går virkelig glip af nogle fede nye indputs. Det er utroligt hvordan en ellers kedelig mandag aften, efter en hel dag med eksamensopgave, kan ende så opløftende og inspirerende. Det skal uden tvivl gøres til en vane – heldigvis står sommerferien snart for døren, mon ikke det giver anledning til nye takter.    

Posted in Life, Musik | Leave a comment

i-D no. 319

Photos via fashiongonerouge

i-D er kendt for deres modige forsider og innovative fotografi, og dette års ‘It’s showtime’-udgave er absolut ingen undtagelse.

Den mandlige serbiske model Andrej Pejic ligner på forsiden noget nær en søster til yndige Dree Hemmingway. Dette synes jeg, er med til at rejse en interessant diskussion om hvor fjernt kønnene egentlig befinder sig fra hinanden i dagens samfund. At modeindustrien er med til at skubbe til grænserne for hvor stor en grad kvinderne kan lade sig inspirere af den maskuline garderobe, virker til også at have vendt sig i den modsatte retning. Måske ikke nødvendigvis i gadebilledet i så høj grad, men om ikke andet så indenfor high-fashion.

Noget helt andet, er Carine Roitfelds forside styling af sin højgravide datter Julia Rostoin Roifeld. På trods af sine kontroversielle elementer, synes jeg, den sexede styling er fantastisk. For hvornår er man mere kvinde end når man er gravid? At man måske forventer graviditet forbundet med noget mere tildækket, gør det i virkeligheden kun mere interessant at Carine med stylingen får sat spørgsmålstegn ved, om man ikke må være forførende selvom man er gravid. Julia Rostoin Roifeld har selv udtalt, at hun er vild med det, og jeg kan kun give hende ret.  

Posted in Inspiration, Tanker | Leave a comment

I’m building a still, to slow down the time.

Jeg beklager mit fravær fra bloggen den sidste uges tid, jeg er ikke forsvundet. Eller på sin vis er jeg måske – forsvundet ind i den verden hvor kun bøger og søvn eksisterer. Når jeg læser til eksamen føles det, som det eneste der eksisterer, og alt udenom forsvinder. Det kan have sine fordele at kunne give sig fuldstændig hen, men nogle gange har det virkelig også sine ulemper. Alt andet sejler, jeg er totalt inspirations forladt og ved at blive fuldstændig skør. Og tiden flyver bare afsted. To måneder har jeg været i mit eksamenshi nu – trænger til at bryde ud, men kan ikke slippe det. Jeg har overstået endnu en eksamen i dag. Går i gang igen i morgen med den næste. Er gået glip af så mange gode ting de sidste par uger; solskinsdage fanget i forlæsningssal, spotfestival i Aarhus, Sephora er åbnet i Illum. ØV. Nu må det snart have en ende. Og det skal det også nok få – presset lettes en lille smule hele tiden, og inspirationen skal nok finde sig vej ind igen. 

Posted in Life | Leave a comment

Eddie Borgo

I søndags da jeg sad og indhentede min bloglæsning, faldt jeg over disse smykker fra Eddie Borgo hos Natalie Joos. Jeg går egentlig ikke vildt meget med smykker, så når jeg gør kan jeg godt lide at det er enkelt. Er ret vild den måde med det rene og elegante er kombineret med det rå hos Eddie Borgo. Ville frygtelig gerne eje armbåndet øverst til venstre eller en af ringene. De kan købes lige her


Posted in Inspiration, Wishlist | Leave a comment

Special needs.

Cyklede en tur; nød solen, glade mennesker, der fejrede 1. maj og hørte nostalgisk musik. Dette nummer af Placebo tager mig virkelig tilbage til 9. klasse, hvor jeg sad og hørte musik på mit gamle anlæg på mit værelse i kælderen hos mine forældre. Gode tider. Anyway, glædelig 1. maj til dem der går op i det. 

Posted in Life, Musik, Uncategorized | Leave a comment

Oh.I.Definitely.Need.

Tog en lille pause fra opgaveskrivningen i dag og svingede forbi Notabene for at kigge på smukke sko. And may I say – mission accomplished. Disse skønheder er fra Givenchy og ville være et festligt indslag i mine ofte farveforladte outfits. Ville blive enormt glad hvis de pludselig dukkede op i min skogarderobe.  

Posted in Wishlist | Leave a comment